Samarbejdet om holdfællesskabet Rudersdal Håndbold sættes på pause med udgangen af sæson 2024/25

                                                              

 

Samarbejdet om holdfællesskabet Rudersdal Håndbold sættes på pause med udgangen af sæson 2024/25

Efter længere tids samtaler mellem bestyrelserne i Birkerød Håndboldklub og Holte IF Håndbold, er man blevet enige i al fredsommelighed om at sætte samarbejdet om Holdfællesskabet Rudersdal Håndbold på pause. Fra sæsonen 2025/26 stiller klubberne således med hold med deres respektive klubnavne.

Begge klubber har behov for styrket fokus på deres respektive ungdomshold, men er dog blevet enige om at både herre og dame senior fortsætter i Holte IF Håndbold i den kommende sæson.

Klubberne taler videre om Rudersdal Cup med henblik på, at stævnet videreføres og at der findes en ny samarbejdsform herom.

Birkerød Håndboldklub og Holte IF Håndbold vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke alle spillere, trænere og frivillige, der er eller har været en del af Rudersdal Håndbold. Samarbejdet har skabt mange gode oplevelser, og begge klubber ser nu ind i en ny fremtid. Men mon ikke klubberne kan finde opgaver at arbejde sammen om igen på et senere tidspunkt.

For yderligere information, kontakt enten:

Formand for Birkerød Håndboldklub Søren Hyldgaard, tlf. 2420 1079

For person for Holte IF Håndbold Leonora Oxfeldt Howarth. Tlf. 6137 9192 

VELKOMMEN TIL RUDERSDAL HÅNDBOLD

De to lokale håndboldklubber Holte IF Håndbold og Birkerød Håndbold Klub indgik fra maj
måned 2012 holdfællesskabet Rudersdal Håndbold. Samarbejdet omfatter
klubbernes U14, U16 og U18 piger og drenge, samt dame og herrer senior.
Formålet med holdfællesskabet i Rudersdal Håndbold er flerstrenget, men det
primære mål er at fastholde håndboldspillerene i sporten.
 
Vi ønsker at skabe optimale rammer for de unge mellem 13 og 18 år med plads både til elite og bredde samt have nogle slagkraftige senior hold. Der vil være kompetente træner til alle holdene, da vi ønsker at skabe det optimale træningsmiljø med gode trænere til alle hold.
 
Et vigtigt element er sociale aktiviteter for holdfælleskabets spillere.